Akademiet har påbegyndt arbejdet med at udforme en national strategi for social innovation. Bliv klogere op, hvorfor der er brug for en strategi, og hvad den skal indeholde.
Hvordan kan vi som samfund blive bedre til at løse komplekse udfordringer som klima, velfærd og ulighed – samtidig med at vi oplever et stigende geopolitisk pres udefra?
I Akademiet mener vi, at der behov for nye tilgange til samfundsforandring. Social innovation er et veldokumenteret og bredt anvendt greb til at skabe et mere lige samfund – økonomisk, grønt og socialt. Mens social innovation anvendes i bl.a. FN, OECD, EU og vores nabolande, har vi i Danmark endnu ikke investeret i den kapacitet, der skal til for at forankre social innovation som bred tilgang. Akademiet vil som nationalt kompetencecenter for social innovation bane vejen for en strategi, der skal sikre en bredere forståelse for og forankring af social innovation som felt og tilgang i Danmark.
“Det grundlæggende spørgsmål er: Hvilket samfund og hvilken verden vil vi gerne leve i og give videre til generationerne, der kommer efter os?” siger Akademidirektør Anders Folmer Buhelt. Han anerkender, at en strategi på et stykke papir i sig selv ikke er nok til at skabe en reel forandring. “Men den mobiliserende og videnopbyggende proces, hvor igennem langt flere – ikke mindst højt placerede mennesker rundt omkring i samfundet – vil få forståelse for, hvad social innovation er og kan tilbyde, er vigtig.“
De fem ambitioner
En arbejdsgruppe af medlemmer defineret fem konkrete ambitioner for en national strategi for social innovation:
- En national strategi være et vendepunkt: Der skal være et tydeligt før og efter strategien for social innovation
- En national strategi skal bidrage til at brede forståelsen af og samtalen om social innovation og kollektiv handlekraft ud til langt flere mennesker
- En national strategi skal forankre social innovation bredt i samfundet og være et afsæt for samarbejder på tværs
- En national strategi gøre social innovation til noget, der tages alvorligt, som reelt ses som et bidrag til at skabe det samfund vi på mange måder og mange niveauer kæmper for at bevare og videreudvikle og give videre til kommende generationer
- En national strategi skal have et politisk ophæng og dermed kunne føre reel politisk handling med social innovation
Det er disse ambitioner, Akademiet vil arbejde videre med i den kommende tid i tæt samspil med eksterne eksperter og samarbejdspartnere.
Styrk sammenhængskraften
Bagtæppet for strategien er stigende social usikkerhed. For første gang i mange år vurderer World Economic Forum, at de største, globale risikofaktorer ikke er klima eller økonomi, men den stigende ulighed og manglende sammenhængskraft.
“Det her vedrører os alle sammen – uanset om du er i en NGO, en virksomhed, eller en kommune,” understreger medlem af arbejdsgruppen Vibeke Normann Andersen. Hun peger på, at ambitionerne i strategien først og fremmest skal forløses gennem lederskab og samarbejde. “Som ledere skal vi både kunne drifte, innovere og samarbejde på tværs. Så hvordan bygger vi kapaciteten til det? Og hvordan mobiliserer vi fremtidens ledere i det offentlige?“



