Efterskolerne tager større socialt ansvar: “Vi går fra silo til netværk” 

Social innovation i praksis: Med En Efterskolevej til Alle giver efterskolerne flere unge i udsatte positioner mulighed for et efterskoleophold. Initiativet udspringer af fællesskabet En Vej til Alle og Akademiet for Social Innovation, hvor tværgående samarbejde omsættes til forandring.

Er man et ungt menneske i en udsat position, kan et efterskoleophold være en indgang til uddannelse eller job, nye fællesskaber og øget trivsel.  

Med initiativet En Efterskolevej til Alle (EEVTA) kan efterskolerne nu tilbyde flere udsatte unge og unge fra økonomisk trængte familier muligheden for et efterskoleophold. For det er ganske enkelt en samfundspligt at tage større socialt ansvar, siger formand for Efterskoleforeningen og medlem af Akademiet for Social Innovation, Torben Vind Rasmussen. Derfor skal efterskolerne arbejde på en ny måde. 

“Jeg har store forventninger til EEVTA,” siger Torben Vind Rasmussen. “Vores samfund og kultur har været siloopdelt, hvor vi som efterskoler har været vant til at løse visse opgaver og bedt andre om at løse, hvad der lå derudover. Men vi er blevet et netværkssamfund, og dette er et skridt i den retning.” 

FORANDRINGSFORTÆLLINGER

Hvordan viser vi den forandring, vi skaber? Det er et spørgsmål, der går igen blandt mange, der arbejder for langsigtet forandring i samfundet.

I 2025/26 arbejder Akademiet for Social Innovation med at skabe nye fortællinger om forandring med udgangspunkt i Akademiets eget arbejde og medlemmernes fortællinger. Derfor har sekretariatet indsamlet viden og erfaringer fra medlemmerne gennem logbøger, kvalitative interviews, surveys og observationer.

I løbet af året kan du løbende møde en række medlemmer og blive klogere på, hvad de tager med sig fra Akademiet, og hvilken forskel de gør i samfundet.

Læs også første interview med Anna Mollerup, direktør for en Vej til Alle

Fra enkeltindsatser til fælles handlekraft 

EEVTA udspringer af forandringsfællesskabet En Vej til Alle, som Torben Vind Rasmussen engagerede Efterskolerne i igennem sit medlemskab i Akademiet for Social Innovation. En Vej til Alle er målrettet de cirka 45.000 unge, der står uden for job og uddannelse, og er igangsat af Akademiet for Social Innovation sammen med en lang række partnere. En Efterskolevej til Alle fungerer som selvstændig organisation, men er gennem Efterskolerne også en del af den store alliance med over 40 partnere. 

“Efterskolerne spiller en vigtig forebyggende rolle i systemet, og det er helt afgørende, at vi nu har muligheden for at etablere et stærkt netværk,” siger Torben Vind Rasmussen. 

Flere medlemmer af Akademiet og sekretariatet har bidraget til udvikling af EEVTA, og Torben Vind Rasmussen fremhæver det tætte samarbejde med direktør i En Vej til Alle Anna Mollerup i både etableringen og udviklingen af initiativet. Dertil kommer rekruttering, hvor efterskolerne vil åbne døren for flere gennem stipendier og nye samarbejder. Konkret er der til det kommende skoleår etableret omkring 500 stipendier á 30.000 kroner i samarbejde med fonde som Egmont og Alm. Brand Foreningen – det højeste antal nogensinde.  

“Der har vi en meget nær samarbejdspartner i Almindelig Brandforening. Det var ikke sket, hvis ikke jeg havde siddet til Åbent Akademi og talt med Laura Auken. Og så er det også lykkedes at få stipendier ud til helt nye målgrupper gennem samarbejdspartnere som for eksempel. de almene boligselskaber og Børnesagens Fællesråd (begge medlemmer af Akademiet, red.),” siger Torben Vind Rasmussen.

“Efterskolerne spiller en vigtig forebyggende rolle i systemet, og det er helt afgørende, at vi nu har muligheden for at etablere et stærkt netværk.”

– Torben Vind Rasmussen

Når flere kommer ind, skal flere lykkes

At åbne døren er én ting – at sikre, at eleverne trives og gennemfører, er noget andet. Derfor arbejder EEVTA også med et kompetencespor, der styrker skolernes pædagogiske praksis. 

Og også her gør netværksorganiseringen op med en kultur, hvor efterskolerne primært har arbejdet hver for sig, fortæller leder af EEVTA Lene Bruun. I stedet lærer skolerne nu af hinanden gennem studieture, kurser og videndeling.  

“Der er skoler, der allerede er virkelig dygtige til det,” fortæller Lene Bruun og peger på efterskoler med op mod 25-30 procent elever i udsatte positioner. 

Fokus er på hele elevens rejse: før, under og efter efterskoleopholdet. Det begynder allerede inden skolestart med at få et godt kendskab til eleven og skabe gode relationer til eleven og familien, fortsætter gennem skoleåret og slutter først, når eleven er godt videre: 

“Vi må ikke slippe stafetten, før nogen har taget godt imod den,” understreger Lene Bruun. 

“Forandring kræver, at man tør miste fodfæste.
Ellers bliver det bare lineær udvikling.”

– Torben Vind Rasmussen

Nye perspektiver på pædagogik og forandring

En væsentlig drivkraft bag efterskolernes bevægelse ift. at gentænke egen rolle og arbejdsform er Torben Vind Rasmussens medlemskab af Akademiet for Social Innovation. Her har han fået nye perspektiver på både pædagogik og forandring. 

“Akademiet har skabt en ny arena til at tale om det eksisterende. Jeg er kommet ind i samtaler, hvor jeg har tænkt ’wow’; at vi sammen er gået ind i en vision for fremtiden, har turdet blive i den for så at vende tilbage til nutiden. Det giver et nyt sprog,” siger han og fremhæver blandt andet oplevelser som “hundredårsvandringen”, som var en del af Akademiets årstema i 2024 om Lang tid, hvor medlemmerne blev trænet i at tænke og handle med et meget længere tidsperspektiv end de var vant til.  

“Der kunne jeg se, at den måde at tænke på gav et sprog for noget. Den kreative tænkning, Akademiet lagde over det, har jeg taget med mig.” 

Perspektivskiftet og et nyt sprog er vigtigt, når man vil flytte praksis, for mange organisationer vil gerne udvikle sig – men uden at ændre grundlæggende på det, de gør, siger Torben Vind Rasmussen.  

“Forandring kræver, at man tør miste fodfæste. Ellers bliver det bare lineær udvikling. Hvis man står i en krise, er man altid klar til forandring, men det bliver sjældent godt, fordi det bliver kaosstyring. Og omvendt ’if it aint broken, dont fix it’. Vi skal turde flytte os et tredje sted hen, som bliver en fælles referenceramme. Det har Akademiet været dygtige til at skabe.” 

Torben Vind Rasmussen i Akademiet for Social Innovation, 2026.

Skalering til hele landet

Foreløbigt er EEVTA en treårig indsats, og perspektiverne er både konkrete og åbne. 

På den ene side er ambitionen klar: Netværksorganiseringen skal bredes ud til hele landet, så alle regioner får stærke samarbejder. Samtidig skal kompetenceudviklingen styrkes gennem kurser, webinarer og videndeling, og alle efterskoler skal have kendskab til stipendiemulighederne. 

Om to år åbner EPX-reformen 1300 stipendier på finansloven – og her er EEVTA en god ’opvarmning’ i at og kommunikere stipendier, siger Lene Bruun. 

På den anden side er formen stadig under udvikling: 

“Den fremtidige forankring kender vi ikke. Måske opstår der strukturer, som nedlægger sig selv, fordi bevidstheden kommer,” siger Torben Vind Rasmussen. “At vi helt naturligt har relationer til og samarbejder med organisationer, der arbejder med udsatte – det er nok der, vi er på vej hen.”